Når hunden har

Problemer alene hjemme

Alene hjemme

Problemer

Det er et emne, vi ofte støder på i butikken - og dybest set er det jo egentlig mere utroligt, at så mange hunde faktisk accepterer at være alene mange timer hver dag, når det er noget af det værste, der kan ske for et flokdyr.

Hvad kan man gøre, når man gang på gang kommer hjem til ødelagte paneler, sko, døre, møbler og naboer der klager over en hylende, gøende hund?

Først skal man gøre sig klart, at de færreste hunde er destruktive på den måde pga. kedsomhed - ødelæggelserne skyldes langt oftere dyb frustration og angst over at være adskilt fra resten af "flokken". I dag mener mange adfærdsbehandlere, at man aldrig bør lade en hund være alene i mere end 4 timer, men så vil 90% af hundeejere i dag ikke kunne have hund. I stedet må man forsøge at lære hunden, at der ikke sker noget ved at være alene.

Mine erfaringer viser

Flere ting man kan gøre

Begræns hundens færden i hjemmet, når den er alene.

En hund skal ikke lege eller spise, når den er alene - den skal sove. Jo større område, den har adgang til, jo mere vil den føle at den skal "passe på" => nervøsitet og angst => destruktiv adfærd.

Når hunden befinder sig i et mindre rum, gerne uden vinduer, kan den slappe af og føle at det "ikke er dens ansvar". I mange tilfælde er et bur en rigtig god idé. Og nej, det er IKKE synd for hunden at komme i et bur - den skal jo alligevel sove, så hvad betyder pladsen?

Men det er vigtigt at understrege man det første stykke tid bør man træne det med at være i bur sammen med sin hund, så det bliver et rart sted at være som ikke er stressende. 

En hund har heller ikke - i modsætning til mennesker - nogle negative associationer til et bur, for den er det bare en "seng". Buret sikrer også, at man undgår at optrappe hundens angst ved at være/blive irriteret når man kommer hjem, pga. forventningen: "hvad har den SÅ ødelagt i dag!!" Selvom du ikke siger noget, kan din hund sagtens fornemme dit humør.



Sørg for at aktivere hunden både fysisk og mentalt inden den skal være alene.

Det er logisk at en fysisk og mentalt understimuleret hund vil have vanskeligt ved at lægge sig til at sove, når den bliver efterladt. Den nemmeste måde er at aktivere hunden gennem foderet - dvs. ALDRIG fodre i en skål, men bruge en aktivitetsbold, en Northmate Green skål eller sprede foderet ud på græsplænen.

Så tvinges hunden til at bruge både næse og hjerne og dermed er den langt mere motiveret for at lægge sig til at sove, når den bliver ladt alene. Det kræver heller ikke meget af ejeren - mens hunden arbejder for at få sit foder kan man selv gøre det, man nu plejer at gøre om morgenen.

Det er en udbredt misforståelse at hunden skal have sin aktivitetsbold med foder når den er alene - men en nervøs og bange hund vil hverken spise eller lege, derfor skal den have den INDEN den skal være alene!


Thundershirt.

Er et forholdsvist nyt produkt på det danske marked og har god effekt på langt de fleste hunde. Det er en slags trøje, som sidder tæt til hundens krop og derved giver den en følelse af tryghed. Vi har allerede set rigtig god og hurtig effekt at Thundershirt på mange hunde.

Lad være med at "holde fest" når du kommer hjem.

Hunde, der har alene hjemme-problemer modtager altid ejeren med voldsom begejstring - og de fleste ejere spiller med og pisker dermed en stemning op. Dette er desværre kun med til at bekræfte hunden i, at det VAR jo forfærdeligt at være alene, for se lige hvor glade vi er for at være samlet igen!

For at hunden kan forstå, at det er helt normalt at man kommer og går, er man nødt til mere eller mindre at ignorere hunden når man kommer hjem (det er MEGET vigtigt at man heller ikke skælder ud!), indtil den udviser en mere rolig adfærd - så hilser man roligt og afdæmpet på den og lader den så være. På den måde lærer hunden, at det ikke er nogen verdensbegivenhed at ejeren kommer hjem, og dermed vil den stille og roligt også lære, at det er okay at være alene.


Adaptil.

Kan være et godt hjælpemiddel, når hunden er bange. Det indeholder et feromon (duftstof), som for hunden betyder "mor er her, alt er godt". Tæven udskiller dette feromon for at hvalpene føler sig trygge hos hende og det har også effekt på voksne hunde.

Det giver en følelse af tryghed og tager toppen af angsten, så hunden kommer i en tilstand, hvor den bedre kan forholde sig til det, den finder skræmmende. Den bedste effekt fås ved at anvende Adaptil Diffusor, som sættes i en stikkontakt og "fordamper" feromonet ud i omgivelserne.


Zylkene.

Er et "beroligende" middel fremstillet af mælkeprotein - det er 100% uskadeligt og gør ikke hunden træt eller slap. Det tager blot toppen af angsten, så hunden bedre kan forholde sig til det, den finder skræmmende. Der er rigtig god effekt af midlet, selvom nogle hunde skal have større dosis end andre for at se en effekt.

Har du yderlig spørgsmål til produkter eller metoder?